Udeliv i kerneopgaven

Kan en øget brug af institutioners uderum skabe bedre arbejdsmiljø og bedre kvalitet i arbejdet?

Omsorgsarbejde i Danmark er udfordret. Det er svært at rekruttere SOSU-assistenter til plejehjem og pædagoger til børnehaver, og både SOSU-uddannelser og de pædagogiske uddannelser mangler studerende.

SOSU’ers og pædagogers arbejdsmiljø er ofte både fysisk og psykisk krævende, og faggrupperne har lange sygemeldingsperioder. 

Social- og sundhedsansatte og pædagogisk personale er blandt de jobgrupper, hvor flest medarbejdere oplever smerter i kroppen flere gange ugentligt grundet det fysisk krævende arbejde. Samtidig oplever denne jobgruppe store følelsesmæssige krav i arbejdet og arbejdsrelateret stress, som kan øge risikoen for langtidssygefravær.

Sygefraværet kan konkret ses i målinger fra Arbejdstilsynet, hvor sygefravær blandt SoSu'er er markant højere end det gennemsnitlige sygefravær (Arbejdsmiljø og helbred 2012-2018)

4 ud af 10 overvejer at skifte arbejde
SoSu_arbejdsrelateret_sygdom_dk

Hvorfor bør vi rykke udendørs?

Inden for forskningen har der de seneste år været fokus på betydningen af virksomheders uderum for medarbejdernes sundhed og trivsel.

I Malmö deltog 58 kommunale medarbejdere i projektet Stick Ut Malmö, hvor de flyttede en række forskellige arbejdsaktiviteter udendørs.

Projektet viste en række positive konsekvenser af at arbejde udendørs, bl.a. øget generelt velvære, afbalancering af stresssymptomer, bedre kommunikation og sociale relationer, øget koncentration og følelse af selvbestemmelse.

Illustration af fordele ved et udendørs arbejdsmiljø

Positive effekter ved brug af uderum og natur i arbejdet

Bedre mental sundhed​
Grønne uderum kan spille en vigtig rolle for både forebyggelse af mentale sundheds-udfordringer og for genetablering af mental balance efter f.eks. alvorlig stress (Pouso et al., 2020; Bratman et al., 2019; Marcus & Sachs, 2014).

 

Bedre relationer
Udendørs arbejdsaktiviteter kan forbedre kommunikationen blandt medarbejderne og medføre oplevelsen af mere ligeværdige relationer og bedre sammenhold (Troije et al., 2021).​

 

Øget fysisk aktivitet
Udendørs fysisk aktivitet i arbejdstiden øger medarbejdernes fysiske aktivitetsniveau (selvrapporteret) og intentionerne om mere fysisk aktivitet fremover (Gritzka et al., 2021).

 

Øget koncentration
Adgang til grønne uderum og fysisk aktivitet udendørs i arbejdstiden kan reducere træthed sidst på arbejdsdagen og øge koncentrationen (de Bloom et al., 2017; Sianoja et al., 2018)

Case: Uderum i kerneopgaven i Silkeborg Kommune

Kan et øget brug af institutioners uderum skabe bedre arbejdsmiljø og bedre kvalitet i arbejdet? Det mener lederen af Fuglemosen Plejecenter, Susanne Ryttergård Vindum:

 

“Det er rigtig vigtigt, at vi tager udeområdet ind, som en del af vores kerneopgave, det gavner både borgerne, men det gavner også personalet. ... Det giver også et bedre arbejdsmiljø for medarbejderne fordi egentlig føler, at de lykkedes mere."

 

En struktureret kortlægning af muligheder og barrierer skal være med til klarlægge om øget brug af udendørsaktiviteter kan være med til at nedbringe sygefraværet hos Social- og Sundhedsansatte og pædagogisk personale.

 

Play Video

Som det beskrives i videoen, så indikerer et forstudie i Silkeborg Kommune muligheder og barrierer ift. inddragelse af uderum i kerneopgaven.

Forstudiet er foretaget af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i samarbejde med Outdoor Institute, Sundhedslandskab og Silkeborg Kommune - og der arbejdes nu på etablering af et større praksisbaseret forskningsprojekt med NFA som projektholder.

Udtræk af data fra kvalitativt baseret feasibility study

Hæmmende faktorer

Eksempler på barrierer, der begrænser brugen af uderum:

  • Begræsning i faciliteter
  • Manglen på tid og ressourcer - aktiviteter opleves mere tidskrævende
  • Vejr, og krav til påklædning
  • Manglende prioritering og planlægning
  • Manglende bevisthed om brug af uderum/udeliv

Motiverende faktorer

Eksempler på faktorer, der fremmer brugen af uderum:

  • At ledere opfordrer og bakker op
  • Gode faciliteter
  • Mindset og bevisthed om brug af uderum
  • Italesættelse af uderum
  • Systematisk planlægning
  • Idekatalog med inspiration

Kilder: 

Jessica de Bloom, Marjaana Sianoja, Kalevi Korpela, Martti Tuomisto, Ansa Lilja, Sabine Geurts, Ulla Kinnunen, Effects of park walks and relaxation exercises during lunch breaks on recovery from job stress: Two randomized controlled trials, Journal of Environmental Psychology, Volume 51, 2017 Pages 14-30

Bratman GN, Anderson CB, Berman MG, Cochran B, de Vries S, Flanders J, Folke C, Frumkin H, Gross JJ, Hartig T, Kahn PH Jr, Kuo M, Lawler JJ, Levin PS, Lindahl T, Meyer-Lindenberg A, Mitchell R, Ouyang Z, Roe J, Scarlett L, Smith JR, van den Bosch M, Wheeler BW, White MP, Zheng H, Daily GC. Nature and mental health: An ecosystem service perspective. Sci Adv. 2019 Jul 24;5(7)

Gritzka, Susan & Macintyre, Tadhg & Dörfel, Denise & Baker-Blanc, Jordan & Calogiuri, Giovanna. (2020). The Effects of Workplace Nature-Based Interventions on the Mental Health and Well-Being of Employees: A Systematic Review. Frontiers in Psychiatry. 11. 10.3389/fpsyt.2020.00323.

Marcus, C.C., Sachs, N.A. 2014. Therapeutic Landscapes – An Evidence-Based Approach to Designing Healing Gardens and Restorative Outdoor Spaces. John Wiley & Sons

Pouso, S., Borja, Á., Fleming, L. E., Gómez-Baggethun, E., White, M. P., & Uyarra, M. C., 2020. Contact with blue-green spaces during the COVID-19 pandemic lockdown beneficial for mental health. Science of The Total Environment, 756, 143984.

Roy P. Remme, Howard Frumkin, Anne D. Guerry, Abby C. King, Lisa Mandle, Chethan Sarabuh, Gregory N. Bratman, Billie Giles-Corti, Perrine Hamel, Baolong Han, Jennifer L. Hicks, Peter James, Joshua J. Lawler, Therese Lindahl, Hongxiao Liu, Yi Lu, Bram Oosterbroek, Bibek Paudel, James F. Sallis, Jasper Schipperijn, Rok Sosič, Sjerp de Vries, Benedict W. Wheeler, Spencer A. Wood, Tong Wu, Gretchen C. daily (2021). An ecosystem service perspective on urban nature, physical activity, and health. Proceedings of the National Academy of Sciences 118 (22).

Sianoja, M., Syrek, C. J., de Bloom, J., Korpela, K., & Kinnunen, U. (2018). Enhancing daily well-being at work through lunchtime park walks and relaxation exercises: Recovery experiences as mediators. Journal of Occupational Health Psychology, 23(3), 428–442.

Troije, C.P., Jensen, E.L., Stenfors, C., Danielsson, C.B., Hoff, E., Mårtensson, F., Toivanen, S. 2021. Outdoor Office Work – An Interactive Research Project Showing the Way Out. Frontiers in Psychology, Volume 12, Article 636091